Om os

Hos Hedehusene fodterapi er en professionel tilgang og faglig sparring selve kernen i klinikken. Denne kerne skal balanceres med en personlig tilgang, så der skabes de bedst mulige rammer for både patienter, kunder og fodterapeuter. Derfor sørger vi i for altid at arbejde med nærvær og individuel behandling, med tid til den enkelte, og at alle får en professionel behandling. Hos os er du i centrum. 

Iben Lykke Jørgensen
Statsautoriseret fodterapeut
Betina Sølling Hansen
Statsautoriseret fodterapeut
Maria Nørgaard
Statsautoriseret fodterapeut
Mie Hampen
Statsautoriseret fodterapeut
Trine Perhson
Statsautoriseret fodterapeut

Statsaut. Fodterapeut Maria Nørgaard:
Maria bor på Stevns med sin mand og to børn. Maria har været indlejer i klinikken siden juni 2012. Maria har været fodterapeut siden 1999.

Statsaut. Fodterapeut Trine Perhson,

Trine bor i Sengeløse sammen med sin mand og to store børn. Trine har været indlejer i klinikken siden juli 2013 hvor hun blev uddannet.

Statsaut. Fodterapeut Iben Lykke Jørgensen

Iben bor i Hundested sammen med sin mand og to voksne sønner. Iben har været indlejer i klinikken siden sep. 2011, hvor hun blev uddannet.

Statsaut. Fodterapeut Betina Sølling Hansen

Betina bor i Ringsted med sin mand og datter. Betina kommer fra Fløng Klinik for Fodterapi og er startet hos os som indlejer i forbindelse med, at vi er flyttet til nye lokaler. Betina er to dage om ugen på Køge Sygehus i diabetesambulatoriet, hvor hun har behandling og fremstilling af indlæg til diabetespatienter og andre patientgrupper med sår eller risiko for fodsår. Betina har været uddannnet siden 1980.

Statsaut. Fodterapeut Mie Hampen, klinikejer af Hedehusene Fodterapi og Næstved Fodterapi

Mie bor i Sandved og er gift med Kristian, og de bor sammen med deres to børn. Mie har været klinikindehaver i Hedehusene siden 2007, hvor hun blev uddannet fodterapeut. Hun har været klinikindehaver af Næstved Fodterapi siden 2016. Mie er uddannet so.su. hj. og so.su. ass. og har arbejdet på ortopædkirurgisk afd. i Glostrup hospital.

Historien bag Hedehusene Fodterapi

Hedehusene Fodklinik blev stiftet i 1946 af autoriseret fodplejer Inga Hansen. Klinikken har i over 80 år ligget på Thorstensvej 8.

Som fodterapeut så Inga dagligt konsekvensen af forkert fodtøj og begyndte derfor med skosalg fra klinikken. På få år voksede skosalget og førte til etableringen af en selvstændig skoforretning i Hedehusene, som Inga drev sideløbende med sin fodklinik. Senere solgte Inga skoforretningen og fortsatte med at drive fodklinik, lige indtil helbredet tvang hende på pension efter 40 års virke.

I 1986 overtog Lis Hjort klinikken, der stadig lå i Ingas hus på Thorstensvej. Herfra drev Lis klinikken i 2 år, hvorefter hun flyttede klinikken til mere rummelige lokaler på Hovedgaden 510. Samtidig skiftede klinikken navn til Klinik for Fodterapi.

Lokalerne krævede en omfattende ombygning og istandsættelse, men blev fornuftigt indrettet, så den kunne fungere med tre travle fodterapeuter på en gang. Efter 21 års virke i klinikken besluttede Lis Hjort at lave et karriereskift og begyndte på universitetet for at læse portugisisk og blive tolk. Hun bor nu i Afrika, nærmere bestemt Mozambique, hvor hun er udstationeret som tolk.

Stafetten blev givet videre til mig september 2007. Lis og jeg kendte hinanden fra Sengeløse Plejecenter, hvor jeg arbejde som social- og sundhedsassistent. Jeg kiggede altid Lis over skuldrene og spurgte meget ind til uddannelsen, og Lis gav mig en masse viden.

Jeg gik i gang med uddannelsen, og da jeg var færdiguddannet fodterapeut blev jeg kontaktet af Lis, som manglede en fodterapeut i klinikken. Vi talte sammen i telefonen en aften, hvor Lis fortalte, at hun ville sælge klinikken. Jeg var så heldig at få lov til at købe klinikken, og det er nu 13 år siden. Klinikken og jeg regner med en fremtid sammen i mange år frem.

// Mie Hampen

Åbningstider

Mandag 7:00 – 17:00
Tirsdag 6:00 – 17:00
Onsdag 7:00 – 16.00
Torsdag 7:00 – 15:00
Fredag 6:00 – 16:00

Åbningstiderne er vejledende, da vi har konsultation efter aftale.

Ferielukket i uge 29 & 30. Klinikken holder lukket alle helligdage.

Tlf. 46561985

Som statsautoriserede fodterapeuter er vi medlemmer af Danske Fodterapeuter.

DET ER DIN GARANTI FOR AT VI:

  • har en statsanerkendt og godkendt uddannelse
  • er uddannet til at yde professionel fodterapi og almindelig fodpleje
  • fremstiller individuelle fodindlæg
  • behandler nedgroede negle med bøjle ved henvisning fra egen læge
  • fysiologiske og neurologiske undersøgelser af foden samt diagnosticering
  • vejleder i fodøvelser til forebyggelse og bevarelse af fodens funktioner
  • vejleder i valg af sko
  • er uddannet i diabetes- og gigtrelaterede fodproblemer
  • er underlagt Styrelsen for Patientsikkerhed
  • er omfattet af en kollektiv erhvervsansvarsforsikring
  • løbende får vi ajurført vores viden via kurser og efteruddannelse, samt deltagelse i kollega- og regionsmøder mm.

Afbud skal afgives dagen før senest kl 16. Afbud gives via info@hedehusenefodterapi.dk , opkald eller på telefonsvaren på 46561985

Obs vi kan ikke modtage dit afbud på sms.

Ved afbud på dagen for aftalen tillægges et gebyr på 270 kr.

Ved udeblivelse fra aftalt behandlingen betales fuld pris 460 kr.

Kontakt

Du er velkommen til at ringe 46561985 eller skrive til os.

Vi glæder os til at se dig og dine fødder.

Hedehusene Fodterapi /v Mie Hampen
Hovedgaden 496 (indgang i gården bag Anytime)
2640 Hedehusene
Tlf. 46561985
Mail: info@hedehusenefodterapi.dk